maj 28, 2013

Kvalitetskomponenter sikrer bedre totaløkonomi

ATP færdiggjorde i 2012 et nyt kontorbyggeri ved Haderslev Havn. Valget faldt på Lindab Ventilation, da ventilationsentreprenøren Airteam udvalgte materialer til byggeriets kanalinstallationer. Samarbejdet med Lindab Ventilation garanterer, at Airteam kan levere kvalitetskomponenter til en fornuftig pris og derved sikre en bedre totaløkonomi for slutbrugerne.

Byggebranchens entreprenører ligger i hård konkurrence. Der er kamp om licitationerne, og det er derfor afgørende at kunne levere den bedste totaløkonomiske løsning. Derfor er komponenter fra Lindab Ventilation det naturlige valg for ventilationsentreprenøren Airteam, som stod for ventilationsarbejdet i ATP byggeriet. Projektleder Brian Kortsen fra Airteam forklarer, hvorfor det betaler sig at prioritere kvalitetskomponenter.
”Det er klart, at kvalitetskomponenter koster mere end low-end løsninger. Omvendt er vi sikre på, at de produkter, vi benytter, ikke går på kompromis med byggeriets kvalitet. Vi valgte at samle alle leveringer hos Lindab Ventilation, og på den måde opnå favorable priser, som smitter af på totaløkonomien. Det gør samarbejdet til en god forretning, ikke kun for os, men også for byggeriets slutbrugere,” siger Brian Kortsen.
 
Leveringssikkerhed giver luft i budgettet
Lindab Ventilation og Airteam har et årelangt samarbejde, og derfor er det ikke tilfældigt, at Airteam valgte Lindab Ventilation som leverandør på byggeriet i Haderslev. Samarbejdet sikrede, at Airteam kunne koncentrere sig om opgaven og ikke bekymre sig om hverken fejlleveringer eller kvaliteten af komponenterne. Brian Kortsen fra Airteam forklarer, at samarbejdet gjorde hverdagen nemmere under byggefasen.
”Vi vælger Lindab Ventilation af den simple grund, at de har markedets bedste komponenter og en solid levering. Det er uhensigtsmæssigt at afsætte tid og ressourcer på at dobbelttjekke ordrer, som bare skal være i orden. Med Lindab Ventilation på sidelinjen kan vi koncentrere os om vores egentlige arbejde. Det lader os løse vores opgaver hurtigere uden at spilde budget på at dobbelttjekke leveringer,” fortæller Brian Kortsen.
 
Udgangspunktet er kvalitet
Hos Lindab Ventilation er man meget bevidste om, at leveringssikkerhed spiller en stor rolle, når der vælges leverandører på store projekter. Lindab Ventilations salgsdirektør Puk Spencer forklarer, at virksomheden bevidst arbejder med at imødekomme entreprenørernes behov.
”Udgangspunktet for et godt produkt er altid kvalitet, men hvis leveringssikkerhed eller service halter efter, bliver man frasorteret af installatørerne. Derfor skal kvaliteten afspejles i alle faser af vores forretning, hvad enten det angår intern uddannelse af vores medarbejdere, produktudvikling eller levering. På den måde kan vi levere kvalitetsløsninger, der altid imødekommer kundens behov,” forklarer Puk Spencer.
 
 
Fakta om ATP byggeriet:
  • ATP byggeriet ved Haderslev Havn huser den nye myndighed, Udbetaling Danmark, der åbnede den 1. oktober 2012.
  • Byggeriet er ét af fem centre i Haderslev, Frederikshavn, Holstebro, 
  •  ATP’s datterselskab, ATP Ejendomme, er bygherre for opførelsen af centeret i Haderslev og MT Højgaard A/S er entreprenør. Bygningen er tegnet af arkitekterne Arkitema.
  • Bygningen kan rumme 316 medarbejdere fordelt på 5.815 kvm. Adressen er Kulhavnsvej 1, 6100 Haderslev. Grunden omkranses af Fjelstrupvej, Kulhavnsvej, Ved Havnen og Christian X’s Vej.