Levering relateret til Corona virus COVID-19 situationen

 

 
 ​
Senest opdateret 24. marts 2020

Som kunde hos Lindab skal du vide, at vi vil gå langt I den aktuelle situation for, at bidrage til at du får succes og at vi holder byggeriet i gang. Alle vores ProShops er åbne, vores sælgere hjælper med opmåling og udregning og vores fabrikker er i gang. Lindab koncernen har produktion i flere lande og er derfor i en position, hvor vi kan tilpasse vores logistik alt efter udviklingen. Vi håber på forståelse for evt. forsinkelser.

For at beskytte dig som kunde og vores medarbejdere for coronasmitte vil vi opfordre til:
- At du holder afstand
- At du afgiver dine ordrer via telefon 73232300 eller bestiller via vores webshop lindab.dk/eshop
- Benyt Lindabs leveringsmuligheder – vi bringer fortsat ud.
- Respekter diskretionslinjen i vore Pro Shops, så den anbefalede afstand mellem mennesker overholdes.
- Bemærk ændrede åbningstider i Pro Shops - se dem her.
- Vis forståelse for de lokale retningslinjer i vore Pro Shops (ordrer udleveres udendørs, og nærkontakt undgås, længere betjeningstid pga. nedsat bemanding, så kort ophold som muligt o.l.).
- Brug meget gerne de opstillede spritdispensere i vore Pro Shops.
Vore medarbejdere gør alt for at opretholde Lindabs høje serviceniveau, men vi håber på jeres forståelse for nedsat produktionskapacitet og længere leveringstid, så vi kan komme godt igennem denne svære periode.
 

-----

I forbindelse med myndighedernes nedlukning af produktion i Italien er Lindabs fabrik også blevet lukket for en periode på foreløbig 2 uger. Dette vil påvirke vores leveringstid på riste og brandspjæld, der har specialmål. Vores lager af standardriste og -brandspjæld er imidlertid godt og vi kan derfor fortsat levere disse så længe lager haves, ligesom vi naturligvis også gerne tager imod ordrer på specialer, dog først til levering senere.

Det er kun en lille del af den samlede indkøbsvolumen af komponenter og produkter, som kommer fra leverandører i Asien, og det påvirker mindre end 3% af Lindab Groups samlede salg. Stålkøb påvirkes ikke, da alle køb i princippet sker hos europæiske leverandører.

Vores første evaluering indikerer kun mindre forstyrrelser i indgående asiatiske leverancer fra maj måned og fremover. Leveringskapaciteten i form af tilgængelige containere og placering på containerskibe er i øjeblikket uklar og kræver derfor en nøjere kontrol og evaluering fra vores side.
Der er taget hensyn til det kinesiske nytår 2020 ved at forudbestille og få leveret forud, hvilket betyder, at lagerniveauet i øjeblikket generelt er på et godt niveau.

Vi overvåger situationen nøje, og Lindab er i løbende kontakt med vores leverandører for at minimere risikoen for leveringsforsinkelser ud mod slutkunden og for at sikre mulighed for alternative løsninger, hvis det er nødvendigt.

Til vores produktion af UltraLink, hvor nogle af komponenterne bliver fremstillet i Asien, har vi fundet en alternativ løsning og dermed sikret leverancerne i den nærmeste fremtid.

Vi vil her på siden opdatere og informere, hvis der sker noget, der kan påvirke leveringssituationen.
 
 

For information vedr. COVID-19 ikke relateret direkte til Lindab, se da disse officielle danske sider:

De danske myndigheders info side

Sundhedsstyrelsens hjemmeside