Industriporte

At vælge rigtigt handler først og fremmest om, at kende sine behov. Det gælder også, når du skal vælge portløsning til dit byggeri, og allerede her kommer Lindab ind i processen.

Hold varmen inde og kulden ude
Kan det sommetider føles som om værkstedet eller lageret svinger mellem arktisk og troperne er det med al sandsynlighed fordi, at portene ikke er isoleret eller lukker efter hensigten. Porten skal først og fremmest holde varmen inde og kulden ude.
Lindab Industriporte har en bred og smidig toptætning, fire fleksible tætningslæber i bunden og effektiv mellem- og sidetætning. Det betyder, at portene bryder kuldebroerne, mindsker varmetabet og eliminerer træk. Dermed fyrer du for medarbejderne i stedet for fuglene, og det luner alt i alt i virksomhedens varmeregnskab.

Når vi skal rådgive dig, så tager vi udgangspunkt i de behov, porten skal opfylde, og i de betingelser som byggeriet og omgivelserne byder på. I en opvarmet produktionshal er isoleringen eksempelvis afgørende for at undgå varmetab og kondens.
 
Energitilskud med en port fra Lindab
Lindab samarbejder med Dansk Energirådgivning, der sørger for, at du får dit energitilskud. Vi laver beregningerne og det øvrige papirarbejde som en naturlig del af projektet, og Dansk Energirådgivning sørger for at indberette og udbetale tilskuddet, når portene er monteret, og arbejdet er færdigmeldt. Så slipper du for at bruge din energi på det Det er lovpligtigt for danske energiselskaber at overholde energi spareaftalen, og der gives faktisk hele 44 øre pr. sparet kWh til virksomhederne - altså dig!

Intelligent styring
Man kan vænne sig til meget. Også porte, der går op, når det ikke er meningen. Men hvis der er meget trafik ved lageret eller værkstedet, er det afgørende for både komfort og sikkerhed, at porten kun åbner, når det er meningen, den skal åbne. Vores tilbehør sikrer, at porten kun åbner for de rigtige og selvfølgelig kun åbner så meget, som det er nødvendigt. Den intelligente portstyring kan kende forskel på gående og kørende trafik og kan endda skille tværgående trafik fra modgående trafik. Vores løsninger strækker sig fra håndsendere, radar og til fotoceller og kørebanedetektor, så du er sikker på at leve op til lovkrav uden at gå på kompromis med komfort og sikkerhed.
 
Sikkerhed i top
Din port skal være designet til at beskytte de medarbejdere og de ting, der står indenfor. Derfor er det selvfølgelig ikke hvem som helst, der skal kunne komme ind. Lindab har en lang række tekniske løsninger, der sikrer, at du og dine medarbejdere ikke får uventede gæster. Er der restriktioner på adgangen, kan du med fjernbetjening, kodetastatur eller sms-styring være helt sikker på, at uanset hvilke krav du har, kan vi løse dem. Er der brug for et alarmsystem, kan vi med den nyeste teknologi sørge for, at det kræver mere end almindeligt gode evner for de forkerte at komme ind.
 

Hør mere om dine muligheder for tilskud. Kontakt os allerede i dag!